To nye stier i Tingskoven viser vej til de gamle stensætninger Søhøje og Andebjerg,
den ene rute er på 0,7 km og den anden på 1,7 km.
Skoven er opkaldt efter Han Herreds oprindelige tingsted, som ligger ved Søhøje i den vestlige del af skoven. Tingstedet er omkranset af store sten og fungerede indtil 1634.
En anden stenkreds bestående af 13 sten er Andebjerg, som ligger længere mod syd.
Kørselsvejledning:
På Ålborgvej mellem Fjerritslev og Brovst drejes mod Bonderup af Trekronervejen. På Trekronervejen er det ene startpunkt ved nr. 16 og to kilometer længere mod syd ses en pæl med et stendysse piktogram med indkørsel til en lille P-plads.
Den fondsejede skov kan være lukket pga. skovning eller jagt